Der er gået en anelse for meget sommerferie i den og derfor knap så meget sund mad og træning. Jeg kan godt mærke det på min mave, den bliver lettere oppustet og det resulterer i at jeg ikke bryder mig om at gå i stramt tøj. Det stopper lige nu!

Ikke fordi vi skal spise efter en særlig kostplan eller noget i den retning, men vi er begge enige om at mindske indtaget af kulhydrater. Heldigvis elsker vi begge grøntsager, så de kommer med sikkerhed til at være fast inventar på menukortet. Vi spiser også ofte kylling eller fisk, særligt laks. Jeg fik lige hevet en lakseside på 600g med hjem fra Netto til 80kr, her til morgen!

I stedet for dressing elsker jeg at lave ærtemos. Det er lækkert og ekstremt nemt – jeg lægger en to-do op herinde snart.

Men eftersom jeg har fri disse dage har jeg god tid til den sunde mad. Her til morgen har jeg lavet æggemuffins, for første gang faktisk. De er fine på billedet, ikke? I får ikke efterbilledet, for de flød ret meget over, men smager fantastisk og er utroligt nemme at lave.

Jeg brugte 6 æg, en håndfuld spinat, en håndfuld skinkestrimler, en spiseske creme fraiche 5% og salt/peber. Sørg for at smøre formen godt, ellers får man dem aldrig fri. Ovnen på 200 grader varmluft og ind med æggemuffinsene i ca. 20 min. Så er der nem og lækker morgenmad 🙂