PUFFY FUR COAT

Puffy fur coat – 799 -, 

Jeg mindes ikke at jeg har ejet en faux fur coat nogensinde og jeg har heller ikke (før nu) fundet en jeg synes der var værd at eje. Ofte synes jeg det ser clumsy og lidt for puffy ud, men den del er jeg ved at ændre mening omkring. Hvor smukt er det lige med sådan en lækker brun sag, til et par stramme jeans og støvler?

Anyway blev jeg i hvert fald inspireret af den altid smukke Matilda Djerf, da hun lagde dette indlæg op. Det fik mig til at ændre mening omkring fur coats fuldstændig.

Of course ville jeg ALDRIG gå med ægte pels, så en forudsætning for at jeg køber noget er at det skal være faux fur!

BAMBUSSTOL

I takt med at vi har fået indrettet næsten hele lejligheden, ikke fået alt hjem endnu, men besluttet hvad vi vil have herhjemme, er jeg begyndt at falde mere og mere for de mørke farver og træ. Træ fordi det simpelthen giver sådan en hyggelig stemning og skaber noget der på en måde rammer noget fra min barndom. I tråd med træet er bambus og flet selvfølgelig.

Min mormor og morfar havde kurvestole og det har åbenbart indprentet sig hos mig, for jeg er stadig vild med dem og de rører et eller andet ved mig endnu.

Ovenstående er fra ELLOS og har en lidt pebret pris, men er også bare så smuk! Er jeg den eneste, der synes bambusstole/kurvestole er fine?

Tim og jeg har valgt en lampe fra IKEA, som også er af flettet bambus og sindssygt flot. Den giver det smukkeste lys over vores spisebord. Lampen kan købes HER.

SØD H&M SAG

Det er ingen hemmelighed at jeg ofte køber mit tøj i H&M. Kvaliteten af deres items er højnet og blevet markant bedre, end da jeg var barn, hvor tøjet ofte var købt med dét i mente, at det nok kun holdt ganske kort tid.

Jeg har som regel altid lagt ting i indkøbskurven på H&Ms hjemmeside, hermed ikke sagt at jeg køber alt hvad jeg har i kurven, men jeg forelsker mig i rigtig mange ting derfra. Inklusiv denne lækre sag, som jeg bare synes er så fin med detaljerne omkring ærmerne.

Desuden har H&M stort udsalg og har haft det længe nu, og ja – jeg har en fyldt indkøbskurv derinde… men endnu ikke klikket noget hjem!

SØD H&M SAG

Det er ingen hemmelighed at jeg ofte køber mit tøj i H&M. Kvaliteten af deres items er højnet og blevet markant bedre, end da jeg var barn, hvor tøjet ofte var købt med dét i mente, at det nok kun holdt ganske kort tid.

Jeg har som regel altid lagt ting i indkøbskurven på H&Ms hjemmeside, hermed ikke sagt at jeg køber alt hvad jeg har i kurven, men jeg forelsker mig i rigtig mange ting derfra. Inklusiv denne lækre sag, som jeg bare synes er så fin med detaljerne omkring ærmerne.

Desuden har H&M stort udsalg og har haft det længe nu, og ja – jeg har en fyldt indkøbskurv derinde… men endnu ikke klikket noget hjem!

3 PERFEKTE PAR BUKSER

Jeg har i rigtig mange år haft en tendens til udelukkende at gå i sorte, stramme jeans. Som så mange andre har jeg været ked af mine store lår og forsøgt at ‘dække’ dem til i så neutralt tøj som muligt, og det gider jeg bare ikke gå rundt og bruge mere energi på nu.

Jeg er storforbruger af H&M’s slacks, som sidder så dejligt, stramt og pænt – de fås desuden også til en ret overkommelig pris. Men Mango har også nogle virkelig fine bud på bukser, der både kan anvendes til hverdag og lidt finere brug.

Højtaljede bukser er et ‘must’ for mig. Jeg synes ikke bukser er behagelige, hvis de ikke sidder bare lidt højt. De skal i hvert fald bare ikke sidde helt lavt, det gør intet godt for min figur.

Ankelbukser er desuden også så fint her om sommeren, når man får brune ben!

JEG VIL HAVE FLERE TATOVERINGER

Min seneste tatovering fik jeg lavet i 2014, og det er efterhånden blevet tid til at jeg får den rettet til. Det er en cirkel rundt om min højre underarm og jeg er så glad for den! Jeg fik den lavet under min ferie i USA, hvor jeg besøgte Kristine (min roomie) da hun var aupair hos en familie i San Francisco. Få dage før hjemrejsen fik jeg lavet min cirkel og den var derfor ikke helet op da jeg fløj hjem. Træt som jeg var, gik jeg ind i en dør med den og det har desværre resulteret i lidt arvæv, som heldigvis kan gøres pænt igen – jeg har forhørt mig hos diverse tatovører efterfølgende!

Så nu er det snart tid igen, kan jeg mærke. Den skal gøres pæn og helst inden jeg er færdiguddannet sygeplejerske, da det grundet infektionsrisici ikke er helt hensigtsmæssigt at få lavet tatoveringer imens man arbejder.

Faktisk har jeg i flere år tænkt at jeg da elsker mine tatoveringer og absolut ikke fortryder dem, men jeg har været lidt i tvivl om hvorvidt jeg ville have flere. Jeg har ikke følt der var noget jeg ville have lavet og for at være helt ærlig vil jeg heller ikke have dækket særligt store områder af min krop med blæk. Men jeg synes bare det er så fint og feminint med små tatoveringer, der hver især symboliserer noget specielt.

Jeg er nok kommet frem til at jeg faktisk har et par små tatoveringer, jeg gerne vil have lavet, når min cirkel alligevel skal rettes.

GLITTER BOOTS OG EKSAMEN

Wow, jeg er faldet for disse smukke glitter boots fra River Island. Jeg er normalt IKKE typen der kan lide noget med glimmer, men jeg synes faktisk at dette par er sindssygt flotte og helt klart nogle jeg godt kunne se mig selv eje… Har en forkærlighed for sko med pointy toes.

Nå, men jeg er klar til igen at være aktiv herinde. Der har været stille i en uges tid og det er fordi jeg var nødt til at koncentrere mig ordentligt om min eksamen.
Jeg var oppe i går og fremlægge mit projekt på modul 12, for de ansatte på Hospice, hvor jeg er i praktik. Jeg har aldrig været mere nervøs inden en eksamen. Da jeg startede på min uddannelse fik vi lidt generel information omkring vores fremtidige eksaminer, og jeg har faktisk frygtet denne i 3 år. Ja, 3 år! Men det gik så godt! Min bekymring var ubegrundet og endte ud i at min censor anbefalede mig at sende mit oplæg ind til en konference, der afholdes på Diakonissestiftelsen til september. Så, ja – det var faktisk en fuldkommen perfekt eksamen og jeg kunne ikke være mere lykkelig 🙂

Alt er godt. Nu vil jeg rydde lidt op i lejligheden, mit hjem ligner noget der er løgn med eksamenspapirer og flytterod. Mere om sidstnævnte meget snart!

Kan I have en dejlig aften!

SACRED HAWK SUEDE JACKET

Jeg har absolut ingen penge denne måned, og typisk derfor falder jeg over sådan en skønhed lige i dag. Det er slet ikke fair, for det betyder at jeg må nøjes med bare at elske billederne af den og intet andet – for now, da prisen simpelthen er i den halvdyre ende.

Jeg har heldigvis fødselsdag til august og det er da ikke utænkeligt at denne kommer på ønskelisten i år.

Tænker lidt at den både kan bruges til sensommer og også et godt stykke ind i efteråret med en strik under. Hvad siger I, er den noget for jer?

HOMEISH

Jeg elsker guld, og jeg skal helt klart have mere af den vidunderlige farve ind i mit hjem, meget snart. Jeg er faktisk blevet madly in love med både spejl og reol fra HOMEISH og selvom priserne derinde er lidt krydrede så er jeg altså helt overbevist om at pengene er godt givet ud.

Tim og jeg købte i går en ny reol til lejligheden og den er virkelig også smuk. Den er fra ILVA og simpelthen så fin i et tyndt sort stel og med en masse hylder. Jeg viser jer den så snart den er kommet op at hænge!