Jeg mindes ikke at jeg har ejet en faux fur coat nogensinde og jeg har heller ikke (før nu) fundet en jeg synes der var værd at eje. Ofte synes jeg det ser clumsy og lidt for puffy ud, men den del er jeg ved at ændre mening omkring. Hvor smukt er det lige med sådan en lækker brun sag, til et par stramme jeans og støvler?
Anyway blev jeg i hvert fald inspireret af den altid smukke Matilda Djerf, da hun lagde dette indlæg op. Det fik mig til at ændre mening omkring fur coats fuldstændig.
Of course ville jeg ALDRIG gå med ægte pels, så en forudsætning for at jeg køber noget er at det skal være faux fur!
Kender I det, når man helt tilfældigt falder over noget man bare har ønsket sig i evigheder, men ikke har villet ofre penge på, fordi det var for dyrt? Ja, det tænkte jeg nok. Det kender vi vel allesammen lidt til.
Jeg har brugt dagen sammen med en af mine veninder, som jeg har mødt gennem sygeplejeuddannelsen. Det er guld værd at have veninder, og særligt en veninde, der ved hvad der foregår oppe i ens hoved midt i en praktikperiode. Hvor er det dog vigtigt at få talt om hvad man oplever og hvordan man tackler tingene.
Da der er Køge Festuge denne uge var vi en tur nede og drikke kaffe og gå lidt rundt. Pludselig gik vi i genbrugs-mode og endte i adskillige genbrugsbutikker. Jeg elsker genbrug, og hele idéen om at kunne sælge sine ting videre til andre, der vil blive glade for det.
Tilbage til sagens kerne; jeg har flere vintre i træk sukket efter ovenstående støvler og jeg er helt vild med mærket Billi Bi. Har haft flere par støvler derfra og kvaliteten er rigtig god, prisen lidt pebret, men okay – de holder også godt.
I dag faldt jeg (ja, jeg faldt næsten) over dem i en af genbrugsbutikkerne i Køge. De var sat gevaldigt ned og har faktisk ingen synlige brugsmærker. Blev det lige ugens eller måske månedens køb? 🙂
Min første uge på palliativt sengeafsnit er ovre og jeg er fyldt op med indtryk, og har både lært meget nyt men også fået brugt meget af hvad jeg har lært fra min tid på Hospice.
Jeg er nødt til at sige det højt og selvom jeg endnu ikke er færdiguddannet så er det en meget klar følelse helt inde i min krop:
Jeg skal ikke arbejde på et sygehus, jeg hører ikke hjemme der.
Jeg skal selvfølgelig arbejde på et sygehus, men mest for at jeg kan få så meget erfaring at jeg frit kan vælge mellem nogle af mine drømmejobs efterfølgende. Heldigvis er vi allesammen så forskellige og der findes det perfekte arbejde til alle et sted derude. Jeg kan bare mærke at jeg har det bedre i nogle “bredere” rammer. Rammer der ikke er bygget op om kun at arbejde under sygehusregi. Jeg bryder mig ikke om at føle jeg ikke helt har tid nok. Jeg vil have den tid tingene tager og det kan måske godt være svært at få et job hvor man altid har tid nok. Men jeg vil stile mod dét, for det er det der giver mig noget og får mig til at føle at jeg rykker lidt mere personligt inde bag sygeplejeuniformen.
Omvendt tror jeg også på at man er nødt til at afprøve ting, før man kan afgøre om man bryder sig om det. Hella Joof siger i sin bog Papmachéreglen “… du kan ikke vælge ikke“, men man kan føle sig frem og efterfølgende udelukke. At vælge noget fra er jo på en eller anden måde også et valg om hvad man vil.
Så hvad er nogle af de ting jeg drømmer om?
Falck Redder. Senere i mit liv må og skal jeg have den uddannelse. Jeg skal simpelthen prøve det. Det er en gammel drøm jeg har, og når jeg har tilpas med erfaring og kan det meste på rygraden så skal jeg ud og køre som Falck Redder!
Sundhedsplejerske. Det er faktisk noget temmelig nyt, jeg er begyndt at overveje. Jeg har kun været en enkelt uge i sundhedsplejen ifm. sygeplejeuddannelsen, men syntes allerede dengang at det var spændende. Det kræver også et par års erfaring og uddannelse, men det er klart noget jeg synes kunne være så spændende.
Sygeplejerske på et julemærkehjem. Dét gad jeg også virkelig godt!
Sygeplejerske på en plastikkirurgisk afdeling, eller privathospital. Ja, det er så på et sygehus, men hvis det fanger mig nok er jeg villig til at gøre en undtagelse. Plastikkirurgi er et utrolig spændende felt.
Klinisk sexolog. Ja, you heard me. Jeg har faktisk overvejet den uddannelse i et par år nu og tænker at det sagtens kunne være en mulighed. Der er rimelig hård konkurrence og ikke særlig gode jobmuligheder efter, men her må man jo trække på erfaring, uddannelse, kurser osv.
Det er i hvert fald et lille udpluk af hvad jeg går og drømmer om når jeg engang er “voksen” sygeplejerske. Tingene kan sagtens ændre sig, og jeg kan få et nyt syn på alt hvis jeg kommer ud på en afdeling og pludselig bliver fanget af at være lige netop dér. Men indtil videre vil jeg tillade mig at vælge til og fra og drømme om alt det jeg kan, når jeg engang er erfaren nok til at kunne udleve det.
God weekend til jer allesammen, jeg vil nyde min eneste fridag denne uge<3
