TANKER OM AT VÆRE SYGEPLEJERSKE

Jeg er færdig med at studere om 5 måneder. Det er 3,5 års arbejde, både hårdt og mindre hårdt, der afsluttes meget snart. Jeg har været i 5 større praktikker og set og oplevet rigtig mange forskellige ting, hvilket jeg priser mig lykkelig for. I min optik bliver man dygtigere af at få ting i hænderne og opleve praksis. Jeg kunne aldrig have taget en uddannelse, som ikke indeholdt praktik. Jeg ser bedst med hænderne, åbenbart. Spørger du mig er sygeplejerske ikke noget man kan læse sig til at blive. Det er noget man skal lære at udføre, på sin egen måde og med erfaring bliver man bedre.

Men for mig er det virkelig en ambivalent følelse at være færdig. Det er så stort for mig at have gjort min uddannelse færdig, at vide at jeg har autorisation til at arbejde som sygeplejerske. Men det er også nervepirrende og faktisk noget jeg godt kan være nervøs over.

Det er jo først nu jeg lærer at være sygeplejerske. Jeg har heldigvis haft nogle lærerige praktikker, men hold op hvor er der stadig meget jeg aldrig har prøvet før. Det skræmmer mig.

Jeg skal ud og have erfaring meget snart. Jeg blev ikke sygeplejerske for at arbejde på et sygehus, men min plan er at jeg skal starte dér for at have en helt grundlæggende fornemmelse for hvordan en sygeplejerske arbejder. Jeg vil føle mig sikker i alt det basicarbejde en sygeplejerske udfører, før jeg kaster mig ud i mere. Og mere, dét skal jeg.

Jeg har mange drømme og jeg tænker at nogle af de ting jeg gerne vil afprøve passer til bestemte tidspunkter i mit liv. I mange år har jeg gerne villet tage Falck Redder uddannelsen, men da Tim og jeg gerne vil have børn inden for en overskuelig fremtid må det simpelthen vente.

Der er heldigvis rigtig brede muligheder ved at være sygeplejerske og dem glæder jeg mig til at udforske.

Er der andre derude, der snart er færdiguddannede, eller lige er blevet? Hvad har I gjort jer af tanker om at være sygeplejerske?