LÆDER OG FRYNSER

BRYLLUP

Puha, det har virkelig været en weekend der ikke er gået stille for sig. Jeg havde heldigvis lagt min studiedag i fredags, så havde fri tre dage i streg – og så alligevel ikke.

I går blev min fætter gift med sin kæreste gennem syv år. Jeg har faktisk aldrig været til bryllup før, men hold nu op hvor er det smukt og fyldt med kærlighed! Det har aldrig været en drøm for mig at blive gift. Det har jeg altid tænkt at jeg ville blive sent i livet og har aldrig tillagt det en særlig betydning. Det ændrede sig så fuldstændig i går. Jeg vil gerne giftes. Jeg vil gerne sige ja, og jeg vil gerne officielt love at være en andens i medgang og modgang. Det var utrolig smukt og livsbekræftende.

Selve brylluppet startede i kirken kl. 15, og da min far, søster og jeg tog hjem midt på natten var der endda stadig godt gang i festen.

I dag har vi fejret min mor, der har fødselsdag. Familien var samlet og vi spiste lækker frokost og hyggede os hele dagen. Jeg elsker de dage, men jeg behøver vel ikke sige at jeg næsten sidder op og sover lige nu.

Ugen forude er heldigvis kort, men med udsigt til at skulle op kl. 05 tror jeg bare at jeg snart hopper i seng og får sovet en masse timer i nat!

Ps. Kjolen er fra Zara. En smuk, stram sag som jeg lånte af Kristine (min veninde, som jeg også bor sammen med) 😉

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

LÆDER OG FRYNSER