HOMEISH

NEEW TO KNOW

– Jeg er totalt og komplet idiot til politik. Jeg ved hvilke værdier jeg går ind for og jeg har et fast parti jeg stemmer på, men du kan ikke diskutere politik med mig

– … men vi kan godt diskutere dyrevelfærd! Jeg betaler ofte til organisationer der støtter op om at forbedre dyrevelfærd i diverse lande. Jeg bliver rasende når mennesket føler sig hævet over dyr og behandler dem som skidt, og jeg bliver ødelagt af alle de videoer der florerer rundt på nettet, hvor dyr mishandles. Jeg vil ikke være menneske, hvis det her er måden mennesket agerer på!

– Jeg elsker store planter og generelt bare den stemning, som planter/blomster tilfører til et rum. Jeg har mange planter og skal have endnu flere!

– Jeg kan stort set lide al form for musik. Nogle dage kører der Scarlet Pleasure i min højtaler, andre gange The Weeknd eller TooManyLeftHands eller Eminem. Det svinger

– Jeg har midt i et udbrud smidt mit sengestel ud, og har nu i 5 måneder sovet på min madras. Den er heldigvis mindst lige så fin, men jeg glæder mig til at få en ny seng ind snart!

– Når jeg bliver rigtig gal ryster jeg og min stemme begynder at dirre. Det er slet ikke noget jeg selv kan styre, det er bare en måde jeg automatisk reagerer på

– Jeg græder når jeg hører noget, der er uhyggeligt. Min ældste lillesøster gør det samme. Det kan godt føles lidt mærkeligt når det sker over for én jeg ikke helt er så tæt med

– Jeg fik tatoveret “Babushka” på siden af min højre fod på min 18-års fødselsdag. “Babushka” er for min mormor og betyder faktisk bedstemor eller gammel kone.

– Jeg smiler sjældent med tænder, fordi jeg har skæve fortænder og altid har hadet dem. Jeg er faktisk endnu ikke blevet meget bedre til at elske dem, men håber lidt at jeg en dag lærer at tænke “fuck nu det”

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

HOMEISH