JEG VIL HAVE FLERE TATOVERINGER

VI FLYTTER SAMMEN

Stilheden har varet længe nok nu, og jeg er efterhånden ved at have fået nogenlunde styr på den travle periode, jeg lige har gennemgået.

Jeg lovede jer i et tidligere indlæg at jeg ville løfte sløret for hvad der foregår hjemme hos mig i øjeblikket. Tiden er inde nu.

Jeg har boet sammen med min rigtig gode veninde, Kristine, i halvandet år nu og det har uden tvivl været SÅ godt for os begge. Vi har haft det så dejligt sammen og er kun blevet endnu bedre veninder af at bo sammen. Men efter halvandet år kom tiden hvor vi begge skulle videre i vores liv. Hvor usandsynligt perfekt det end må lyde fik vi kærester samtidig og derfor tænker vi begge naturligvis i de mere fremtidsorienterede baner.

Kristine skal bo i Oslo i fem måneder fra august i forbindelse med sit studie og jeg havde egentlig tænkt mig at blive i lejligheden imens. Tim og jeg ville jo selvfølgelig gerne flytte sammen inden for den nærmeste fremtid og havde oprindeligt en lejlighed klar i Roskilde, men af flere årsager blev det faktisk smartere for os at han flyttede ind hos mig i Køge.

Så pludselig måtte det bare gå stærkt. Alt er clearet, alle er glade, og det skete endda på meget kort tid.

I løbet af de næste par uger flytter Tim ind hos mig. Jeg er lykkelig, simpelthen. Jeg skal nu vågne op til min elskede kæreste, hver eneste dag  og jeg har oven i købet fået to mørkeblå vægge i lejligheden – hvad mere kan man ønske sig?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

JEG VIL HAVE FLERE TATOVERINGER